Insightec

NYT LIV TIL PATIENTER MED ALVORLIGE RYSTELSER

  • Strategi & forandring, public relations, social & paid media

  • Insightec producerer udstyr til at behandle patienter med alvorlige rystelser på hænderne – kaldet essential tremor – ved hjælp af fokuseret ultralyd. Den globale virksomhed har ønsket at skabe opmærksomhed omkring den nye behandlingsmulighed, som mange neurologer er begejstrede for, men som endnu ikke kan tilbydes patienter i Danmark. I sommeren 2019 fik den første danske patient med finansiering fra Sundhedsstyrelsen lov til at prøve behandlingen i Madrid. Opgaven var at fortælle historien bedst muligt i danske medier og dermed bidrage til, at den banebrydende behandling kan tilbydes i Danmark.

  • En stærk menneskelig historie om en patient, der får sit liv tilbage med en ny revolutionerende behandling, fortjener og har potentialet til at blive fortalt bredest muligt i de største medier. Balancen er at få historien fortalt bredt med respekt for mediernes ønske om eksklusivitet. Morsing rakte derfor i første omgang ud til én landsdækkende avis og én national tv-kanal og gav dem mulighed for at følge patienten før, under og efter behandlingen i Madrid.

  • Historien om den danske patient og om den nye behandlingsmulighed fik massiv dækning på TV2 News, i TV2 Nyhederne, som minidoc på TV Play og i Go’ Morgen Danmark. Samtidig blev historien fortalt over seks sider i Politikens søndagstillæg PS samt i en digital fortælling på Politiken.dk og siden i ugeblade. På mediernes Facebook-sider har historierne om den lykkelige patient fået mere end to millioner likes, kommentarer og delinger. Det har samlet set skabt maksimal opmærksomhed omkring såvel den nye teknologi som den lidt oversete og tabubelagte diagnose essentiel tremor, som op mod 60.000 danskere lider af i større eller mindre omfang. I foråret 2021 godkendte Sundhedsstyrelsen den nye behandling, og vejen er dermed banet for, at danske patienter kan blive behandlet for essentiel tremor på danske sygehuse.

Forrige
Forrige

Panasonic

Næste
Næste

Fujitsu