Om unges medievaner: Er der grund til bekymring?

 

En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at influencere og sociale medier er de unges foretrukne nyhedskilder. Det er der al mulig grund til at være opmærksom på.

 

Kan man stole på en influencer, som promoverer bestemte produkter, oplevelser eller holdninger – i mange tilfælde mod betaling? Og er influenceren lige så troværdig som traditionelle nyhedsmedier, der arbejder professionelt med objektivitet, faktatjek og alverdens journalistiske kriterier?

 

Mit personlige svar på begge spørgsmål er et stort og rungende nej. Men jeg er også 45 år gammel, tidligere journalist og ikke vokset op med hverken sociale medier eller influencere. Min logik fortæller mig, at seriøse nyhedsmedier alt andet lige må være at foretrække, når det handler om at modtage information om samfundsforhold, mens influencere i højere grad fremstår på linje med virksomheder, der har et kommercielt budskab.

 

Et kommercielt sigte er der vel at mærke ingenting galt med. Blot er det afgørende at holde sig for øje, at afsenderen har en bagtanke, inden man som medieforbruger sluger nyhederne råt. Alligevel må jeg konstatere, at den kritiske tilgang på ingen måde gør sig gældende hos de yngre generationer.

 

57 procent bruger Instagram som nyhedskilde

Skulle man være i tvivl, står sidstnævnte lysende klart via en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet om unge danskeres medievaner.

 

Resultaterne viser blandt andet, at 75 procent af de adspurgte gymnasieelever (med en gennemsnitsalder på 18) bruger Facebook som nyhedskilde. Dermed synes tesen om, at ungdommen ikke gider Facebook, at være endegyldigt punkteret. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at 57 procent af de unge bruger Instagram som nyhedskilde. Det kommer formentlig bag på mange.

At unges nyhedsforbrug tager udgangspunkt i sociale medier, er for mig at se ikke forbundet med et faresignal. Jeg følger selv en lang række traditionelle nyhedsmedier på Facebook og bliver derfor ofte eksponeret for nyhederne ad denne vej. Det synes dog ikke at være situationen for de adspurgte unge.

 

Et våben mod fake news

For denne gruppe spiller influencere i stedet en hovedrolle i forbruget af nyheder. Det betyder reelt, at unge kendisser ender med at agere nyhedsmedier helt uden at have forudsætningerne for det. Nogle gange med en bestemt holdning, et produkt eller en afgrundsdyb mangel på viden som en del af pakken. Som når Fie Laursen bruger sin stemme over for ungdommen til at reklamere for sugardating, eller når Paradise Hotel-vinder Lenny Pihl reklamerer for kviklån. Ikke nødvendigvis retvisende eksempler, men ikke desto mindre kritisabelt.

 

Et fragmenteret medieforbrug behøver dog som udgangspunkt ikke at være nogen katastrofe. Faktisk er der noget fint og helt naturligt ved at sammensætte sin personlige nyhedsmenu ud fra egne interesser. Man kan endda argumentere for, at metoden udgør et værn imod fake news, fordi medieforbrugeren modtager mange forskellige input fra en lang række forskellige interessenter, hvilket gerne skulle gøre det lettere at sortere i indholdet og drage egne konklusioner. Metoden kræver dog, at de unge inddrager traditionelle medier eller andre seriøse kanaler i deres cocktail af nyheder. Derfor er det bekymrende, at de fleste unge ifølge undersøgelsen foretager deres nyhedsvalg på sociale medier ud fra et ønske om at blive underholdt.

 

Undersøgelsens forfatter konstaterer, at ”når de unge vælger indhold på sociale medier, vægter de underholdning og inspiration højere end journalistiske kriterier, såsom at indholdet er formidlet objektivt, er oplysende og faktuelt i orden”. En sådan formulering gør mig ikke mindre bekymret.

 

”Når de unge vælger indhold på sociale medier, vægter de underholdning og inspiration højere end journalistiske kriterier, såsom at indholdet er formidlet objektivt, er oplysende og faktuelt i orden.”

Tvivlsomme fodboldnyheder på YouTube

Tillad mig at bruge min 15-årige søn som eksempel. Han og jeg taler løbende om nyheder fra fodboldens verden, og flere gange har jeg undret mig over, at han har præsenteret mig for fejlagtige informationer, når vi har diskuteret for eksempel spillerhandler.

 

Når jeg har spurgt til kilden for hans viden, peger han ofte i retning af purunge YouTubere, som præsenterer rygter og subjektive holdninger, som var de faktuelle nyheder. Der er ikke noget at sige til, at han har svært ved at afkode indholdet. Heldigvis er han også glad for tv-nyheder, dokumentarprogrammer og lærerige YouTube-videoer fra Rasmus Brohave, og på den måde stykker han sin viden sammen fra flere forskellige sider.

 

Ældre kan lære af de unge

På den anden side står mine forældres generation, der i høj grad bidrager til at holde de trykte nyhedsmedier i live. Ungdommen læser dem i hvert fald ikke. Mine egne forældre abonnerer på Århus Stiftstidende og følger dagligt med i TV Avisen. Begge seriøse og troværdige medier, men man kunne med rette indvende, at det samlede resultat bliver en smule ensidigt ved udelukkende at søge information hos de samme nyhedsmedier om og om igen. Her er der måske ligefrem noget at lære af ungdommens medieforbrug.

 

Helt overordnet mener jeg, at vi som forældre har et stort ansvar for at hjælpe vores børn med at opnå medievaner, der rækker ud over mere eller mindre lødige input fra gamere, reality-deltagere og diverse sjove mennesker. For at pege dem i retning af seriøse afsendere af nyheder og fortælle dem om kildekritik. For i det hele taget at interessere os for, hvad de får af input og indtryk fra hæren af influencere, der ofte befinder sig i et udefinerbart sammensurium af underholdning, meninger og journalistik. Kun sådan sikrer vi, at vores børn har et fornuftigt grundlag for at uddanne sig og for at diskutere og anskue verden.

 

Læs hele rapporten ‘Influencere – de nye unge mediehuse” fra Syddansk Universitet her

 

Læs også artiklen: Mor er du sur? Om brugen af emojis