MENNESKET: KOMMUNIKATIONS SIDSTE BASTION

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere kommunikationsbranchen, men kan teknologien virkelig erstatte det menneskelige præg? To unge kommunikatører giver deres bud på den afgørende balance mellem AI-værktøjer og menneskelig autenticitet.

Autenticitet i en algoritmestrøm

Vi står midt i en informationsstrøm, hvor især den brede offentligheds møde med kunstig intelligens har gjort det lettere at masseproducere tekst fyldt med floskler, LinkedIn-opslag overstrøet med emojis – og billeder, hvor dyr på mirakuløs vis får en ekstra tå. Det stiller modtageren over for en ny og reel udfordring: Konstant at skulle vurdere kvaliteten og autenticiteten af det indhold, de bliver præsenteret for.

Men kunstig intelligens og den menneskelige pen kan sagtens gå hånd i hånd, hvis teknologien anvendes med omtanke og ikke ukritisk. Det er i hvert fald vores oplevelse fra den spæde start i kommunikationsbranchen hos Morsing.

Det ægte nærvær vinder troværdighed

Som vi ser det, vil virksomheder, der formår at kommunikere i et ægte og nærværende sprog, fremstå mest troværdige i en tid præget af det modsatte. Det forudsætter, at vi bliver skarpe og trygge ved, hvad der gør netop vores pen og faglighed unik. Så kan AI bruges som blyantspidser eller idégenerator – en hjælp til at levere skarpe (menneskelige) budskaber.

Hos os bruger vi kunstig intelligens primært til at spotte tastefejl eller som kreativ sparringspartner, når en klumme skal have ekstra svung. Men vi er bevidste om aldrig at tage outputtet for gode varer. For gør vi det, risikerer vi at udvaske værdien af teksten. Det er det menneskelige aspekt og Morsings personlige pen, der gør os stolte af vores produkter – og i bund og grund årsagen til, at vores kunder vender tilbage.

Succeser og fiaskoer i AI-landskabet

I vores egen branche ser vi både gode og mindre heldige eksempler. Weekendavisen spottede for nylig i Sebastian Kleins nye børnebog en abe med seks fingre på den ene hånd, en hyæne med klove i stedet for poter og en bjørn med usandsynligt mange tænder. Disse åbenlyse fejl gør bogen utroværdig og i bund og grund fyldt med misinformation.

Omvendt har Søstrene Grene udviklet en app, der ud fra varenavn automatisk genererer produkttekster – i præcis samme tone som Anna og Clara, de fiktive søstre, der siden begyndelsen har kommunikeret til virksomhedens kunder. På den måde formår man at bruge AI til at skrive videre i brandets unikke stemme.

Fagligheden som filter og forstærker

Hvis tekst i fremtiden fortsat skal være værdifuld for virksomheder – og ikke mindst modtagerne – kræver det, at vi bringer vores faglighed i spil. Generativ AI er ikke bedre end, hvad vi prompter assistenten med. Men lad os da gøre gavn af den teknologi, vi har til rådighed. Det kræver, at vi strategisk anvender assistenten med al viden, erfaring og faglighed, som vi har oparbejdet gennem tiden.

Det går altså ikke, at vi ukritisk bruger AI-genereret indhold. Og der er flere ting i det. En ting er, at vi vil se flere flerfingrede dyr, og den anden ting er, at AI-genereret indhold ofte er generisk. Sproget mister sin charme, hvis vi blot trykker CTRL+C.

Balancen mellem teknologi og menneskelighed

Der er ingen tvivl om, at AI har skabt røre i kommunikationsbranchen. Og gad vide, om teknologien ender med at udvaske genre, som pressemeddelelser og klummer, fordi de er FOR generiske?

Det tænker vi nu ikke sker. Kunstig intelligens i alle sine former er kommet for at blive. Og det er op til os, som kommunikatører, at se mulighederne og bruge det rigtigt. Der er helt klart tale om en balance, men vi ser det mere som vores blyantspidser end en bidsk konkurrent. For vi er, med afsæt i erfaring, bevidste om, at de virksomheder, der tør kommunikere ægte og nærværende, fremstår mest troværdige. Og det kræver en kommunikationsforståelse, der rækker længere end generiske output.