6 STALDTIPS TIL AT SKRIVE BEDRE

Hvis du mangler en vejviser til at skrive bedre, så har du navigeret det helt rette sted hen. Her får du nemlig 6 gyldne tips til at skrive knivskarpe tekster, der fanger modtagerens opmærksomhed fra første ord til sidste punktum.

Der er et vist paradoks i at arbejde med det skrevne ord. For selvom kommunikatører til daglig vrider tastaturet i den gode histories tjeneste, bruger de fleste af os overraskende lidt tid på at sætte ord på selve ordene.

Det kan der være mange grunde til. Rutinerede kommunikationsfolk anvender ofte velkendte og effektive skrivemetoder, som bare sidder på rygraden. For dem kan den gode tekst nærmest virke som en sjette sans, en magisk pære, de kan tænde og slukke for igen ved behov.

Men egentlig er der ikke så meget hokuspokus ved den gode tekst, som man skulle tro. Toppen af kommunikationspoppen tyr nemlig gang på gang til den samme håndfuld relativt simple skriveredskaber, når de skal løfte en tekst – uanset om der står copywriter, taleskriver eller bestsellerforfatter på ryggen. Og dem får du lige her.

Sænk lixtallet

Du har sikkert prøvet at læse en tekst, der har været så knudret og lang i spyttet, at den lige så godt kunne være skrevet med hieroglyffer.

Måske har du sågar selv leget Kloge Åge med netop sådan en. Jeg har i hvert fald. Det stod grellest til i et utal af universitetsopgaver, hvor jeg fyldte på med abstrakte ord og guirlander af lange, indskudte sætninger. Simpelthen for at lyde klogere. 

Men i forsøget på at skrive perfekt blev teksten kun værre. Problemet er, at den slags tekster er distanceblændere, der har omvendt effekt på læseren. Et anerkendt studie fra Princeton University viser, at unødigt komplicerede formuleringer giver læseren indtryk af en uintelligent forfatter, fordi vedkommende ikke formår at formidle sit budskab på en letforståelig måde. Og hvis modtageren har svært ved at forstå din tekst, har du fejlet som afsender.

Det kaldes med et fint udtryk for processing fluency. Når en tekst er letafkodelig, har den altså god processing fluency. Det vil sige, at den har langt større sandsynlighed for at gå rent ind hos læseren.

Derfor: Hiv lixtallet ned i øjenhøjde. Lug ud i unødigt avancerede ord og begræns de alenlange sætninger. Og undgå fagtermer for de indviede (medmindre du er ved at skrive en branchespecifik salgstekst).

Det er det mest basale tip til at skrive bedre. Dermed dog ikke sagt, at du skal tale ned til læseren eller skrive kedeligt. Balancen er hårfin.

Lad ordene ånde

Nært beslægtet med første tip finder vi begrebet white space. Det rumfysikagtige udtryk handler helt grundlæggende om at bryde teksten op i mundrette bidder.

Og det gør du ved ikke at skrive noget som helst. White space er nemlig luften i teksten. Det er altså selve udeladelsen af indhold. For i sig selv er white space ingenting.

Men i tandem med en tekst bliver white space et utrolig nyttigt skriveredskab. Faktisk i så høj grad, at de dygtigste journalister og copywriters indtænker det som fundamentet i deres tekster. Det er der en god grund til, for flittig brug af white space mellem afsnit gør teksten langt nemmere at forstå og navigere i.

Jo flere afsnit, desto bedre. Næsten.

Så prygl den enter-knap. Ligesom jeg har gjort i det, du læser lige nu. Hvilket fører os videre til næste tip …

Fremdrift, fremdrift, fremdrift

… om glidende overgange.

Der er bare et eller andet tilfredsstillende ved en god, glidende overgang. Vi ser dem ofte i tv-udsendelser, hvor en studievært pingponger en historie videre til en kollega i felten med et sceneskift, der spidsfindigt binder to forskellige kulisser sammen.

Og selvom glidende overgange ikke nyder samme fanfare i det skrevne ord, er de stadig guld værd. Enten mellem underrubrikker eller fra afsnit til afsnit, der løbende sørger for fremdrift i teksten. Fremdrift, der giver læseren lyst til at runde næste hjørne i teksten.

Husk derfor at have overgangene for øje, når du skriver. Fx ved flittigt at bruge bindeord som ’derfor’, ’selvom’ eller ’alligevel’. Eller via tøveprikker, der signalerer, at pointen endnu ikke er afsluttet.

Væk sanserne

Hvor mange af de fem sanser vakte din sidste tekst til live? Helt fair, hvis du kun kan svare ”synssansen”, men så er der også oceaner af plads til forbedring.

Vi mennesker er dybt afhængige af vores sanser, og dét kan du med fordel aktivere med billedsprog: Maleriske udsagns- og tillægsord og metaforer, der ætser dine ord direkte ind på nethinden. Lad os tage nogle eksempler:

Synssansen aktiverer du med farver og former, som fx ’blinker’, ’glitrer’, ’dunkel’ og ’svulmende’.

Høresansen aktiverer du med ord, der refererer til lyde, som fx ’bjæffer’, ’udbasunerer’, ’hujende’ og ’susende’. Eller ord, der direkte efterligner lyde, som fx ’dingeling’, ’vroom’, ’atju’ og ’muh’.

Følesansen aktiverer du med ord, der kan mærkes og føles, som fx ’famler’, ’nipper’, ’klæbrig’ og ’glohed’.

Smags- og lugtesansen aktiverer du med ord, der karakteriserer smage og dufte, som fx ’krydrer’, ’dufter’, ’bittersød’ og ’saftig’.

Sanseord er overraskende nemme at flette ind i ellers kedelige sætninger, og de egner sig exceptionelt godt til metaforer – både de udbredte og hjemmerullede af slagsen. Du kan fx skrive, at du i weekenden var ude at male byen rød, men du kan også skrive, at din dygtige kollega er en schweizerkniv.

Bryd rytmen

Min gamle dansklærer plejede at sige, at korrekt grammatik ikke høster en højere karakter. Til gengæld kan elendig grammatik snildt koste en karakter eller to.

Så sørg for, at din tegnsætning og retstavning er skudsikker. Når først grammatikken er i hus, kan du skeje ud med visuel afveksling. Og den opnår du på to måder: varierende sætningslængder og blikfang.

Varierende sætningslængder siger næsten sig selv, for hvis din tekst er en grå, homogen masse, aktiverer den ikke læserens små grå. I stedet skal du holde vedkommende til ilden med en utilregnelig rytme, der holder dem på tæerne. Typisk er rytmen nemmest at få overblik over, når du har en færdigskrevet tekst. Giv efterfølgende teksten en overflyvning, hvor du noterer dig sætningernes længder. Hvis afsnittene kører med samme trummerum – fx en lang, en kort og en mellemlang sætning – fra ende til anden, vil læseren hurtigt kede sig.

Så bryd punktumafstandene op. Prøv at indføre et afsnit på bare én linje, der fx består af tre ultrakorte sætninger med Ét. Ord. Hver. Og lur mig om ikke det siger ka-ching i din læsers øjne.

… og bryd reglerne!

Derudover kan du gøre teksten bedre ved at krydre den med blikfang, der både gør budskabet mere iøjnefaldende og nemmere at huske. Det gør du ved at lege med elementer som tal og symboler, kursiv, versaler, tankestreger og tøveprikker.

Her handler det ofte – men ikke altid – om små, veldoserede regelbrud. Fx undlader jeg selv sommetider at stave tal under 10 (eller er det 20 nu?) ud med bogstaver. Ja, også selvom retskrivningen påbyder det.

Det giver nemlig teksten afveksling, fordi ’6’ er langt nemmere at spotte i bogstavmuren end ’seks’. Og fordi det til enhver tid kan redde en tricky overskrift, der liiige er en anelse for lang.